Dametøj, tak!

Hvordan kan det være at det skal være så svært at finde dametøj???
Når man slentrer ned af strøget, så er det ikke ligefrem damtøj man bliver forblændet af. Nej, vores generation er tilsyneladende ikke interessante længere og al opmærksomheden bliver givet til små teen agere og de pinlige på 30, der stadig tror at de er tyve. Det er en skam. For jeg kan rent faktisk godt lide tøj og tror, at jeg ville være en glimrende kunde. Hvis jeg bare kunne finde noget, der passer sig til en dame på min alder.
Men det ser ikke sådan ud og jeg skal altså ikke nyde noget af at stikke stængerne ned i et par slimfit jeans (det ville slet ikke kunne lade sig gøre) eller af at trække en oversize t-shirt ned over ørerne. Det er jo det glade vanvid! Men ligner jo nærmere et fugleskræmsel end en nydelig dame, når man bliver klædt på af de smilende ekspedienter. Selvom de siger, at det altså er sådan man skal se ud i dag. Den køber bedstemor her bare ikke!
Man skal klæde sig efter sin alder, ikke sandt? Og så er det bare ærgeligt, når man ikke kan finde noget derude. Hvor er det? Der må da være et sted, hvor man stadig kan købe dametøj. Til damer!

Dette indlæg blev udgivet i Mode. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.